Home » Archive by category "mundhygiejne"

Lider du af dårlig ånde?

Dårlig ånde kan skyldes dårlig tandpleje og mundhygiejne. Men det kan også være tegn på en række andre sundhedsmæssige problemer.

Dårlig ånde kan forværres af de typer fødevarer, du spiser, eller af andre usunde livsstilsvaner. Dybest set kan al mad, du spiser have en indflydelse på, hvorvidt du får dårlig ånde. Idet fødevarer tygges og fordøjes, kan bakteriebelægninger på bagerste del af tungen, på tænderne og omkring tandkødet opstå og være med til at give en dårlig smag i munden – og eventuel dårlig ånde. Eksempelvis hvis du spiser fødevarer med stærke lugte, fx. hvidløg eller løg, kan tandbørstning og tandtråd – endda også mundskyl – være en midlertidig løsning. Vi har derfor i denne artikel, i samarbejde med Tandlægerne Malte, en lokal tandklinik i Roskilde, sat fokus på dårlig ånde, og hvad du kan gøre ved den.

Hvorfor får man dårlig ånde?

Hvis du ikke børster tænder to gange dagligt, eller ikke bruger tandtråd i forbindelse med din tandpleje, kan der være madrester i munden, der fremmer bakterievæksten mellem tænderne, omkring tandkødet og på tungen. Det er især hér, på bagerste del af tungen eller ganen, at den dårlige lugt kan komme fra.

Dårlig ånde

Med antibakterielle tandplejemidler, såsom tandbørste og mundskyl, kan du hjælpe med til at reducere bakterievæksten samt opretholde en god tandpleje og mundhygiejne.

Desuden kan dårlig lugt forårsaget af bakterievækst og madrester også opstå, hvis tandproteser ikke er ordentlig rengjorte. Rygning og andre tobaksrelaterede produkter kan også forårsage dårlig ånde, misfarvede tænder, reduceret smagssans og irriteret tandkød.

Vedvarende eller tilbagevendende dårlig ånde eller smag i munden kan også være et tegn på andre sundhedsmæssige problemer, for eksempel tandkødssygdom eller paradentose. Paradentose opstår pga. ophobning af plak på tænderne. Bakterierne heraf forårsager derefter toksiner, som kan irritere tandkødet – og give dårlig ånde. Hvis tandkødssygdomme fortsat er ubehandlet, kan det beskadige dit tandkød og dine kæber.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis du oplever at have en dårlig smag i munden eller dårlig ånde, kan du forhindre eller reducere det, hvis du praktiserer god tandpleje og mundhygiejne. Det omfatter bl.a. at børste tænderne to gange dagligt – typisk om morgenen og inden du går i seng – med fluortandpasta, så du kan fjerne madrester, plak og andre bakterieophobninger. Husk også at børst tungen, og at udskifte din tandbørste hver 2. eller 3. måned.

For flere informationer i forbindelse med dårlig ånde kan du kontakte Tandlægerne Malte, eller en anden tandlæge i Roskilde eller i nærheden af dig.

Tandlægerne Malte ApS
Skomagergade 15
4000 Roskilde
Tlf: 46 35 62 13

Sådan børster du tænder – rigtigt

Selvom vi børster tænderne dagligt, er der desværre stadig mange, der ikke børster tænderne korrekt, eller har nogen idé om, hvordan man egentlig gør det ordentligt. At der er mange der ikke aner, hvordan man gør det rigtigt, kan også være forklaringen på, hvorfor nogle har dårlig ånde, tandkødssygdomme, huller i tænderne, plak og blødende gummer.

For selvom vi er gode til at børste tænderne to gange dagligt – typisk om morgenen og inden sengetid – er hele pointen med at børste tænderne rigtigt netop at undgå en lang række af tandproblemer og tandkødssygdomme. Vi har derfor i samarbejde med tandlæge Annemette Heede, en erfaren tandlæge i Holte, beskrevet trin for trin, hvordan du børster tænderne rigtigt.

Din daglige tandbørstning – trin for trin

Selvom der kan være mange måder at børste tænderne på, er de mest anerkendte metoder også de mest accepteret af tandlæger landet over. Men inden vi kaster os ud i de forskellige trin, skal du som det allerførste sikre dig - til næste gang du køber en ny tandbørste – at du køber en tandbørste med bløde børster. Ved at børste tænderne med hårde børster kan det føre til vævsskader. Ligesom at langvarig brug af en tandbørste med hårde børster kan gøre, at tandkødsranden trækker sig tilbage, og at tandemaljen slides ned.

Når du har skaffet dig den rette tandbørste, og nu skal til at bruge den, gør du tandbørsten våd og klemmer tandpasta ud. Dog er det ikke helt ligegyldigt, hvor meget tandpasta du klemmer ud, da for meget fluor også kan have en skadende effekt på dine tænder. Derfor er det anbefalet af tandlæger landet over, at mængden af tandpasta svarer til størrelsen på en ært. På den måde sikrer du dig, at du hverken bruger for meget eller for lidt.

Sådan børster du tænder

Næste trin er nu at holde din tandbørste i en 45 graders vinkel, henholdsvis mod tandkødsranden og dine tænder. Det er lidt ligegyldigt, om du starter i over- eller undermund, så længe du husker at børste forsiden af dine tænderne – eventuelt med tænderne placeret bagerst i munden – for derefter at børste alle flader af dine tænder i over- og undermund.

Blot for at opsummere, er det meget vigtigt, du lærer at børste tænderne rigtigt. Ved at gøre det, vil du beskytte dine tænder og dit tandkød mod en lang række af tandproblemer og tandkødssygdomme, og optimere din tandsundhed og mundhygiejne markant. Har du yderligere spørgsmål til din tandbørstning kan du med fordel kontakte en tandlæge, hvad enten det er en kvalificeret tandlæge i Birkerød, København, eller i dit nærområde.

Tandlæge Annemette Heede
Holte stationsvej 16
2840 holte
Tlf.: 45 42 01 28

 

Mundhygiejne

mundhygiejne

 

Ønsker man at leve et lang og sundt liv, er det vigtigt, at man er opmærksom på at vedligeholde en sund mundhygiejne. Dette involverer, at man sørger for at holde sine tænder og sit tandkød rent, således at man kan undgå tandproblemer, dårlig ånde og tandkødssygdomme. For at vedligeholde en sund mundhygiejne er det nødvendigt regelmæssigt at få sine tænder behandlet af en professionel tandlæge. Dog er det ikke muligt at overlade hele ansvaret til sin tandlæge – ønsker man at have en sund mundhygiejne, kræver det, at man også selv gør en indsats. I denne artikel vil vi derfor, sammen med den anerkendte tandlægeklinik “Smilklinikken” ved Jyllinge, komme med nogle nyttige tips til, hvordan du kan forbedre til dine daglige rutiner vedr.mundhygiejnen.

 

Tandbørstning og tandtråd
I Danmark er vi så heldige, at alle børn er tilknyttet en skoletandlæge, som blandt andet lærer børnene, hvordan man skal børste og passe på sine tænder. Det betyder, at de fleste af os helt fra barnsben har lært, hvordan man eksempelvis skal børste sine tænde. Til trods for dette er det dog langt fra alle voksne, som formår at bruge tandbørsten rigtigt. For det første er det altafgørende, at man børster sine tænder på daglig basis, for herved at forebygge plak og dannelsen af tandsten. Herudover er det også vigtigt, at man børster sine tænder med store runde bevægelser, således at man får fjernet de bakterier, som gemmer sig oppe langs tandkødet. Døjer man tit med betændt tandkød, bør man henvende sig til sin lokale tandlæge, for at få råd og vejledning om, hvordan man bør børste sine tænder. Udover den daglige tandbørstning er det også vigtigt, at man regelmæssigt bruger tandtråd, således at man får fjernet de madrester og bakterier, som sidder mellem tænderne.

 

Sund kost
Dårlig mundhygiejne kan det også være påvirket af dårlig kost. Ønsker man sunde og stærke tænder, er man derfor nødsaget til at spise korrekt. Det betyder, at man er skal holde igen med sodavand, sukkerholdige fødevarer samt tobak, som alt sammen kan skade ens tænder. Tobak kan eksempelvis medfører, at man får sorte eller gule tænder, hvor sodavand kan skade tændernes emalje, grundet den høje surhedsgrad. Sørg i stedet for at drik rigeligt med vand og spis sundt og varieret.

 

Regelmæssige tandlægebesøg
Uanset hvor godt man sørger for selv at passe på sine tænder, er det stadig vigtigt, at man regelmæssige får besøgt sin tandlæge. Tandlæge er eksempelvis istand til at fjerne tandsten, som man ikke selv kan fjerne med tandbørsten. Det anbefales, at man får sine tænder renset og tjekket hos tandlægen hver sjette måned. På den måde har tandlægen mulighed for at opdage eventuelle problemer, så som begyndende huller, inden det bliver slemt. Selvom man lever et travlt liv med job, børn og deadlines, er det ikke nogen undskyldning for ikke at besøge tandlægen. I Danmark findes der nemlig så mange tandlæger, at det altid vil være nemt at finde en tandlæge tæt ved dit hjem eller din arbejdsplads. Det betyder med andre ord, at hvad end du skal bruge en tandlæge placeret nær Ølstykke, København eller et tredje sted, vil dette ikke være noget problem. Afslutningsvist skal det understreges, at man bør se sine regelmæssige tandlægebesøg, som en investering, eftersom det kan medføre, at man i fremtiden undgår at få store problemer med tænderne, som både kræver dyre og smertefulde behandlinger.

 

Smilklinikken
Strandgade 24
3300 Frederiksværk
Tlf: 47720370

 

Mangler du tænder?

Som børn er det en naturlig del af udviklingen at miste sine tænder – det kan tilmed se nuttet ud. Når det er voksne, der taber deres tænder, er situationen derimod helt modsat. Der findes mange årsager til, at voksne mennesker mister deres tænder. Det kan eksempelvis være på grund af alvorlige tandkødssygdomme. Ligegyldigt hvad den bagvedliggende årsag er, er det ekstremt pinligt og frustrerende at miste sine tænder. Det påvirker ikke kun ens evne til at tygge maden, det påvirker i høj grad også ens udseende, og rigtig mange mennesker, som mangler tænder, oplever dagligt, hvordan andre folk kigger skævt til dem. Heldigvis er der ingen grund til panik. I dagens Danmark er der nemlig rigtig mange tandlæger, som er professionelle inden for moderne kosmetisk tandpleje. Det kan eksempelvis være teknikker, som kan give dig dit smil og dine tænder tilbage. Når man leder efter en tandlægeklinik, som kan hjælpe en med at få rettet op på ens tænder, kan det være en rigtig god idé at læse referencer fra tidligere kunder. Leder du efter en populær tandlæge klinik ved Nørreport, kan du søge efter kundeudtalelser eller anbefalinger inden for dette område. Ved at se hvad andre patienter har udtalt, kan du få et ganske godt indblik i, hvad du kan forvente dig af den pågældende tandlæges arbejde.

 

tandmangel

 

Hvorfor mister man sine tænder?
Som nævnt ovenfor kan tab af tænder skyldes tandkødssygdomme. Rent faktisk er dette den mest hyppige årsag til, at voksne mennesker mister deres tænder. Har man eksempelvis meget slem paradentose, kan det ende med, at ens tænder til sidst bliver løse og falder ud.
Tab af tænder kan såre simpelt også skyldes, at man har ladet sine tænder forfalde i så høj grad, at der ikke er nogen tandlæge i hele København K, som kan redde dem. Det kan eksempelvis være, at de er rådnet helt ned til roden. Endnu en hyppig årsag til manglende tænder er, at man har været ude for en ulykke, som har gjort, at tanden er faldet ud eller knækket helt ned.

Tandproteser
Heldigvis er der ingen grund til at fortvivle – den faglige udvikling inden for kosmetisk tandpleje har nemlig medført, at nutidens tandlæger i vid udstrækning kan erstatte dine tænder, vha. metoder, som gør, at det hele ser naturligt og flot ud. En af de mest almindelige løsninger er tandproteser. Metoden er ikke længere ny, men grundet moderne teknologi har metoden været under udvikling: I dag er tandproteser både mere komfortable og ser meget mere naturlige ud.
En anden løsning på problemet er tandimplantater, som også er en meget populær måde at behandle manglende tænder på. De kan være en ideel løsning til at genoprettet funktionen af ens tænder og forbedre ens mundhygiejne. Derudover vil det også ofte se meget naturligt ud, og man slipper for at skulle tage sine tænder ind og ud.

Som du kan læse, er der altså ingen grund til aldrig at smile igen, hvis man har mistet nogle tænder. Bestil en tid hos din tandlæge og tag en snak om hvilken løsning der passer bedst til dig og dine behov.

Rosenklinikken
Rosenborggade 2, 2. tv
1130 København K
Tlf.: 33 14 31 88

Hvor vigtigt er tandpleje egentlig?

Hvis du troede, at god mundhygiejne kun handler om at have et flot smil, så er du helt forkert på den. Hvad du måske ikke er klar over er, at konsekvensen af dårlig mundhygiejne faktisk kan være utrolig omfangsrige, fortæller den velrenommerede tandlæge i Aalborg. Faktisk kan sygdomme forårsaget af dårlig mundhygiejne i høj grad have indflydelse på mange aspekter i dit liv, som fx at: spise, sove, arbejde og evnen til at være social.

Sygdomme i munden kan potentielt fjerne din mulighed for at synke, tygge sammen og sove. Dårlig mundhygiejne vil således ofte kunne kædes sammen med smerte og infektion i din mund. Symptomer som disse vil unægteligt påvirke diy selvværd, samt dit sociale og psykologiske velbefindende. Derfor kan man roligt sige, at en god mundhygiejne er et grundlæggende element for god livskvalitet og et godt helbred.

tandlæge-behandling

Den sunde mund

Når vi nu har konkluderet, at en sund mund har stor betydning for dit ve og vel i dagligdagen, så tænker du måske: hvordan får man så god mundhygiejne?

Det er egentlig svært at give et entydigt svar på, men der er dog en del grundlæggende principper, som du kan følge – og drage stor nytte af.

  • Regelmæssig tandbørstning. Det giver måske sig selv, men at børste sine tænder grundigt flere gange om dagen betyder faktisk en hel del for din munds ve og vel. Sørg for, at få tillagt dig nogle gode vaner omkring tandbørstning morgen og aften. Meget gerne også til middag, hvis det er en mulighed. Husk at rens efter med tandtråd, og skyl meget gerne efter med en form for mundskyld der indeholder flour.
  • Besøg tandlægen ofte. Det kan godt være, at det er lang tid siden du har været hos tandlægen sidste gang. Det er måske så længe siden, at du er begyndt at frygte udfaldet af et besøg hos tandlægen. Måske har du fået flere, måske har du endda fået flere. Måske har du en grad af tandkødbetændelse, måske har har du endda fået nogle løse tænder og tænker, at det er pinligt at gå til tandlægen med dette. Hvis du tænker dette, så tager du ganske enkelt fejl. Din tandlæge er her for, at hjælpe dig mod en sundere mund. Tandlægen vil hurtigt kunne give dig en idé om, hvilke typer af behandlinger du bør få foretaget, og vil i den forbindelse også give dig gode råd til hvordan du får mest ud af din tandbørstning derhjemme.

 

Tandlægerne Nørregade 19
Nørregade 19
9000 Aalborg
Tlf. 98 12 19 72

Bekæmp din tandlægeskræk

Til trods for at der næppe er nogen, som ligefrem er vilde med at gå til tandlægen, er der alligevel nogen, som frygter besøget hos tandlægen mere end andre. Nogle mennesker har sågar udviklet en decideret frygt for tandlægen, som ofte medfører, at de skipper deres tandlægetid. Ifølge den anerkendte tandklinik Charlottenlund Tandlægerne er dette et stigende og meget alvorligt problem: får man ikke regelmæssigt tjekket og behandlet sin tænder samt tandkød, risikerer man at udvikle meget smertefulde samt omfangsrige tand- og mundproblemer. Det kan eksempelvis være tandkødssygdommen paradentose, løse tænder, eller det der er værre. Forsømmelse i en sådan grad gør det desuden vanskeligt for professionelle tandlæger at behandle problemet. Ønsker man, at vedligeholde en sund mundhygiejne samt stærke tænder, understreger Charlottenlund Tandlægerne derfor, at det er altafgørende, at man gør en aktiv indsats for at overkomme sin tandlægefrygt.

 

tandlægeklinik - tandplak

 

Roden til problemet

Det første skridt mod at overkomme sin tandlægeskræk er ved at finde roden til ens frygt. For langt de fleste patienter stammer deres tandlægeskræk fra en traumatiserende oplevelse i de tidlige barneår. Man har måske som barn været udsat for en meget smertefuld og ubehagelig tandbehandling, hvilket har medført, at man nu forbinder alle tandbehandlinger med denne oplevelse. I meget alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at få behandlet sin traume hos en professionel psykolog.


Hvordan bevarer man roen

For patienter som lider af tandlægeskræk, findes der nogle forholdsregler og metoder til at forblive rolig under en tandbehandling.

Først og fremmest er det vigtigt, at man kommunikerer ærligt og åbent med sin tandlæge. Fortæller du din tandlæge om din frygt og dine bekymringer, giver du ham muligheden for at tage den nødvendige hensyn og sørge for, at du får en så god oplevelse som overhovedet muligt. Det er ligeledes vigtigt at huske på, at stort set alle tandlæger har mødt mange patienter før dig, som også døjede med tandlægeskræk. På baggrund af erfaring ved de altså, hvordan man bedst tackler situationer som din. Hos Charlottenlund Tandlægerne, som også fungerer som tandlæge for Gentofte og Ordrup området, er der eksempelvis meget fokus på at give patienterne den rette information under hele forløbet. På den måde ved alle patienter præcis, hvad der skal ske.

For nogle patienter med tandlægeskræk, kan det også være en fordel at mødes med tandlægen inden selve behandlingen. På den måde lærer man omgivelserne samt personalet at kende, hvilket kan medvirke til, at man føler sig mere tryg og afslappet til den egentlige behandling.

Mange patienter har også stor succes med, før selve behandlingen, at tage særlige vejrtrækningsteknikker i brug for at kontrollere ens åndedræt og muskelspændinger. Lærer man at trække vejret på den rigtige måde, kan man få både krop og sind til at slappe af.

 

At overkomme sin tandlægeskræk kan være en nem opgave for nogle patienter, mens det for andre tager tid og kræfter. Ligegyldigt hvad er det en investering, som i det lange løb vil gavne både dig og dine tænder.


Charlottenlund Tandlægerne ApS
Jægersborg Allé 19
2920 Charlottenlund
Tlf.: 39 63 89 26

Hold tandlægeudgifterne nede – det er en investering

Kun i ganske særlige tilfælde kan det for nogle patienter være gratis at gå til tandlæge. For langt de fleste voksne mennesker er der en udgift forbundet med et tandlægebesøg. Hvor stor denne udgift bliver afhænger af dit tandsæts sundhed og dit behov for behandling.

Du kan vælge at betragte udgifterne til tandpleje som en fastlagt nødvendighed – ude af din kontrol. Eller du kan beslutte at gøre en indsats for at holde de store behandlinger fra døren og dermed nedsætte udgifterne betragteligt.

Allerede ved det lille barns første tand starter en enten positiv eller negativ investering i et helt livs tandsæt. Investeringen giver et afkast, hver gang du har forhindret, at en paradentosebehandling, en tandkrone, en facade eller et andet større tandarbejde bliver nødvendigt. Det drejer sig om store beløb i løbet af livet, så med et godt fundament af omhyggelig daglig tandpleje vil dit barn ikke blot have et solidt udgangspunkt med hensyn til sundhed, men også et økonomisk udbytte i form af lave udgifter til tandlæge. Investeringen kan let vise sig at have større værdi end en gennemsnitlig børneopsparing.

 

sunde tænder - tandbørste og tandtråd

 

Du kan selv lave lidt beregninger på tandøkonomi. Find prisen på nogle forskellige behandlinger, som er realistiske som følge af dårlig tandpleje, og se hvad en sådan udgift kan beløbe sig til i et helt liv. Husk at kun nogle behandlinger koster det samme hos alle tandlæger. De største behandlinger er ikke omfattet aftaler om ens priser.

Er du voksen og måske ikke så heldig at være blevet udstyret med sunde tandvaner i din barndom, kan du stadig nå at gøre en investering. Du kan altid på et hvilket som helst tidspunkt i dit liv gøre en indsats for, at dine tænder er så sunde som muligt, så du forhindrer yderligere skader og dermed endnu større udgifter. Du kan også finde mange dygtige tandlæger i København, som kan vejlede om tandpleje, som du kan udføre hjemme. Det gælder altså om at sætte en stopper for den negative udvikling.

Du kan også vælge at se investeringen med et andet fokus: Din sundhed og din livskvalitet. Denne investering kan ikke gøres op i økonomisk gevinst men måske i levealder, livsglæde, selvværd og almindeligt velbefindende. Undersøgelser viser, at mundhygiejne har betydning for både opståen og varighed af en række sygdomme og dermed også risiko for et kortere liv. At være godt tilpas med sit smil er vigtigt i det sociale samvær med både familie, nære venner og større forsamlinger.

 

Tandlæge Erik Strange
Borups Alle 7
2200 København N
Telefon: 38346786‎

Det er nemt at få hvide tænder

Mange mennesker føler, at de, sammenlignet med andre, har meget svært ved at holde deres tænder hvide. Dette kan der være en del forskellige forklaringer på. Er du en af de personer, som har svært ved at vedligeholde dit hvide smil, er det vigtigt, at du forsøger at finde årsagen, sådan at du ikke bliver ved med at gøre ting, som misfarver dine tænder. En forklaring på problemet kan være, at du rent genetisk har større risiko for at få misfarvede tænder. Dog kan det også skyldes, at du drikker meget kaffe eller at du ryger tobak.

Det er en udbredt opfattelse at hvide tænder er meget vigtige for ens selvværd. Derfor er der rigtige mange, som ønsker at få det smukkeste smil muligt. Det er dog vigtigt at huske, at der er visse ting ved ens tænder, som man ikke kan ændre, men heldigvis er farven ikke en af dem. Det betyder, at du ikke behøver at leve med gule tænder, som du skammer dig over. Du har altså mulighed for at tag kontrollen, når det drejer sig om farven på dine tænder. Der er flere måder hvorpå du kan få det skinnende hvide smil, som du altid har drømt om.

Hvordan får dit drømmesmil?

En af de mest anvendte metoder er at købe blegningsprodukter, som du kan anvende derhjemme. Sammenlignet med andre metoder, er dette en billig løsning. Eksempelvis kan du nemt ende med at betale rigtig mange penge, hvis du får tandlægen til at blege dine tænder. Endnu en fordel ved selv at blege sine tænder er, at man ikke skal bruge tid på at booke en tandlægetid. Vælger du en hjemmeløsningen vil du altså både spare penge og tid.
Man skal dog være opmærksom på, at hvis man selv udfører sin tandblegning vil det oftest kræve mere end blot en gang. Derudover er det også altid vigtigt, at man husker at få den rette vejledning af sin tandlæge. Hvis du eksempelvis skal besøge din vante tandlæge i Fredensborg, kan du få kompetent vejledning om hvorvidt det blegningsmiddel, som du har købt, vil skade dine tænder. Årsagen til at dette er så vigtigt, er at hvis du bruger et dårligt blegemiddel, vil du risikere, at dine tænder tager varig skade.

 

kosmetisk tandbehandling - misfarvede tænder

 

Har du et større budget, har du også muligheden for at få din tandlæge til at udføre behandlingen. Dette er klart den mest effektive og sikre metode. Dette skyldes at hvis du vælger du en dygtig og erfaren kosmetisk tandlæge, vil han altid kende til de nyeste trends indenfor tandblegning. Hermed kan han sikre, at du får den bedst mulige behandling, som passer til lige præcis din tænder og dine behov.
Denne løsning er også oftest den som giver de bedste resultater. Dog kan man aldrig sikre at du ikke får brug for mere end en behandling, idet dette afhænger hvor meget farveforskel du ønsker.
Vedligeholdelse af dine tænders farve

Folk som ikke passer på deres tænder efter de har fået lavet en tandblegning, vil for det meste opleve at deres tænder bliver mere og mere gule. Det er en naturlig udvikling, hvis du eksempelvis fortsætter med at ryge samt drikke meget kaffe eller the. Du kan også risikere at skulle have behandlingen igen hvis din tandlæge ikke har udført et ordentligt stykke arbejde. Det er derfor meget vigtigt at din tandlæge er erfaren indenfor tandblegning. Bor du i Nordsjælland, kan du eksempelvis lede efter denne tandbehandling hos en tandlæge i Espergærde eller Hillerød- I denne situation kan du få brug for at få opfølgende behandlinger, som kan vedligeholde dit hvide smil. Selvom ekstra behandlinger vil koste dig flere penge, er det vigtigt at huske på hvor meget din livskvalitet forbedres når du er stolt af dine tænder.

Der findes altså metoder til at forvandle dit smil til at være smukt og misundelsesværdigt. Går du derfor rundt og er ked af dit smil, kan den bedste løsning for dig være at få bleget dine tænder.

 

Tandklinik lyhne

Jernbanegade 7

3480 Fredensborg

48481122

Hvad er tandlægeskræk?

For nogle kan ordet ’tandlægeskræk hos tandlæge i Lyngby’ klinge lidt hult og være svært at forstå omfanget af. Det kan det, fordi tandlægeskræk har med følelser og frygt at gøre, og hvis man ikke selv føler denne frygt, kan den være svær at forstå, ligesom det kan være svært for nogle at forstå, at folk kan være bange for at flyve, for edderkopper og så meget andet. Ikke desto mindre er tandlægeskræk, noget rigtig mange lider af, og det kan være på grænsen af umuligt for disse mennesker at finde modet til at få foretaget et tandlægetjek, og det er skidt! For vi skal passe på, pleje og vedligeholde vores tænder.

Man skal på ingen måde være flov over at føle angst over for tandlægebesøg, for man er ingenlunde alene om denne fobi. 10 % af alle danskere lider af decideret pinefuld angst over for tandlægebesøg, mens hele 30 % bliver nervøse, når de skal aflægge tandlægen visit. Det er en af de hyppigste fobier blandt mennesker, og den ligger på højde med højdeskræk.

Når man føler tandlægeskræk, føler man ikke en angst over for selve tandlægen, men derimod over hvad et besøg hos ham kan indebære. Man er bange for selve behandlingen og det forskellige tandlægeudstyr.

Hvordan fungerer angst?

Helt overordnet kan man sige, at angst består af fire dele, der gensidigt påvirker hinanden. Angst består af tanker, kropsreaktioner, handlinger og følelser. Tanker omkring tandlægebehandlinger vil, for mange med tandlægeangst, vise sig via kropsreaktioner. Det kan være, at man ved lyden af et bor, får påbegyndt en ubehagelig tankerække oppe i sit hoved, der udvikler sig til synlige kropsreaktioner. Det kan være hjertebanken, der intensiveres, eller at man får svedige håndflader.

Alt sammen er selvforstærkende for angsten. For eksempel vil ubehaget ved at opleve intensiverede hjertebanken og svedige håndflader kunne få en til at foretage nogle irrationelle valg. Det kan nemlig føre til, at man vælger at undlade tandlægebesøgene, og i så fald får man aldrig vænnet sig af med frygten.

Ydermere kan bevidstheden om, at man føler angst over for at gå til tandlæge, som mange mennesker ikke har et problem med, påvirke ens følelser negativt. Man kan føle sig utilstrækkelig, og man kan blive ramt af skamfulde følelser. At have tandlægeskræk er altså ikke nogen bagatel. Det kan have særdeles stor betydning for en, og det kan komme til udtryk på mange forskellige måder i forskellige situationer.

 

tandlæge Røntgenbilleder kan forebygge meget

Vejen til sunde tænder går gennem den daglige tandbørstning, en god mundhygiejne og overholdelse af de regelmæssige besøg hos din tandlæge i Valby. Husker du de tre ting, er du nået langt mod målet om at holde dine tænder sunde, så du kan beholde dine egne tænder så længe som muligt.

røngten billeder af en tandlæge

Ved det regelmæssige tandeftersyn vil en god tandlæge i Valby kigge dine tænder efter for at se, om der er problemer, huller, begyndende huller eller andet, der kræver yderligere behandling. Efter at have tjekket dine tænder vil tandlægen slutte af med at rense tænderne.

 

Når tandlægen tager røntgenbilleder

Ved nogle af tandlægebesøgene vil tandlægen tage et røntgenbillede af dine tænder. Det gør han eller hun for at kunne få et endnu bedre overblik over dine tænder end det, som et kig i munden kan klare. Det er nemlig ikke alt, som tandlægen kan se med det blotte øje. På røntgenbilleder kan tandlægen derimod se knogler og de dele af tænderne, som ikke er synlige, blandt andet det lille mellemrum mellem tænderne. Og det er ofte her, at hullerne opstår.

Din lokale Tandlæge i Valby vil tage røntgenbilleder med regelmæssige mellemrum, men derudover kan han eller hun også vælge at gøre det, hvis der er noget, som kræver et nærmere tjek.

 

Digital røntgen og panoramarøntgen

Fordelen ved digitale røntgenbilleder frem for røntgenbilleder, der først skal fremkaldes, er, at de digitale røntgenbilleder er klar med det samme. Det giver en hurtigere behandlingstid, fordi røntgenbilledet kan ses på computerskærmen med det samme.

Ud over de almindelige digitale røntgenbilleder, hvor tandlægen tager et røntgenbillede af en enkelt tand eller få tænder, kan tandlægen vælge et panoramarøntgenbillede, der tager et billede af hele munden. Dermed kan tandlægen se alle tænderne og knoglerne omkring tænderne på en gang. Og det er blandt andet en fordel, hvis der er behov for at se på tandstillingen, for eksempel i forbindelse med tandregulering og bøjlebehandling.

Røntgenbillederne bliver gemt på computeren og dermed er det meget nemt at sammenligne udviklingen fra gang til gang ved at sammenholde et nyt røntgenbillede med tidligere røntgenbilleder.

 

Røntgenbilleder er ikke farlige

Mængden af stråling, som du bliver udsat for, når du får taget et røntgenbillede en sjælden gang imellem, er meget lille. Faktisk er strålingsmængden ikke større end den mængde stråling, du dagligt udsættes for fra undergrunden og ude fra rummet.

Det er altså værd at udsætte sig selv for den ubetydelige mængde stråling for til gengæld at opnå fordelene ved røntgenbilleder: Tidligere opmærksomhed omkring begyndende huller eller andre tandproblemer og dermed mulighed for at sætte ind med tidligere behandling, der så ofte vil være mindre omfattende.

 

Hvad din tandlæge ved om din generelle sundhed

Alle ved, at tandtråd, tandbørstning og regelmæssig tandrensning og eftersyn er altafgørende for at vedligeholde et sundt smil. Men, er du også klar over, at din mundhygiejne også afspejler din generelle fysiske sundhed? Et halvårligt besøg hos din tandlæge i Aalborg området kan eksempelvis afsløre tegn på sukkersyge, hjertesygdomme, mundkræft og andre symptomfrie sygdomme, som ellers kan gå ubemærket hen.

Tandkødssygdomme er et typisk tegn på at en patient ikke sørger for at vedligeholde en god mundhygiejne. Men, det kan eksempelvis også være tegn på udiagnosticeret sukkersyge. Faktisk er tandkødssygdomme det hyppigste problem, som diabetikere kommer ind med hos tandlægen.  Årsagen til at patienter med udiagnosticeretet sukkersyge ofte har disse problemer, er deres nedsatte evne til at bekæmpe bakterielle infektioner. Alvorlige tandkødssygdomme kan også gøre det mere vanskeligt at kontrollere blodsukkeret.

I tilfælde af at din tandlæge har mistanke om, at du har diabetes, vil han højst sandsynligt anbefale, at du får udført grundigere undersøgelser. Som supplement til tandkødssygdomme vil de fleste diabetikere også lide af blødende gummer, løse tænder og hele langsommere. Det anbefales derfor, at disse patienter får tandeftersyn hver anden eller hver tredje måned.

Forskere har også opdaget en række forbindelser mellem tandkødssygdomme, såsom paradentose, og hjerteproblemer. En undersøgelse har vist, at op mod 91 procent af patienter med hjertesygdomme også har paradentose. Bakterier i tandkødet kan bevæge sig ned til hjertet og medføre koronararteriesygdom. Tandkødsbakterier kan også medføre plak i arterierne samt forstyrre blodgennemstrømningen. Hvis det ligger til familien at blive ramt af hjertesygdomme eller blodpropper, anbefaler fagfolk indenfor mundhygiejne, at du modtager rådgivning fra din praktiserende læge, når det handler om at diagnosticere tandkødssygdomme.

Undgå at få tandsten

Mundkræft er en anden type sygdom, som din tandlæge eller tandplejer også har mulighed for at identificere, før du selv gør det. Disse kræftformer er ofte asymptomatiske. Derudover begynder de som en lille plet under tungen eller på bagsiden af munden, hvilket gør sygdommene utrolige vanskelige at opdage. En kræftscreening bør være en del af din rutinemæssige helbredsundersøgelse, især hvis du ryger, drikker, eller hvis du tidligere har fået diagnosticeret kræft i mundhulen. Målet med screeningenn er at opdage eventuelle kræftceller på et tidligt tidspunkt, således at der er større chance for at blive kureret. Screeninger er enkle og smertefrie. Din tandlæge eller tandplejer vil se efter røde eller hvide pletter eller sår i din mund og under tungen. En biopsi kan bestilles, hvis noget mistænkeligt findes.

Dine tænders tilstand kan også give din tandlæge et fingerpeg om andre medicinske tilstande. Eroderet emalje og følsomme tænder er tegn på anoreksi og bulimi. Derudover er erosion på indersiden af tænderne en mulig indikator på gastroøsofageal refluks sygdom (GERD). Er de knogler, der støtter tænderne, løse, kan det også være et tidligt advarsels tegn på osteoporose. Og til sidst, kan misvedligeholdt mundhygiejne være tegn på demens.

At vedligeholde et sundt smil er en vigtig grund til ikke at springe det halvårlige tandlægebesøg over. Og her er det vigtigt at huske på, at der findes mange gode men billige tandlæger i Danmark. Det kan eksempelvis være en både dygtig og billig tandlæge i Nibe.  Tidlig påvisning af sygdomme, som kan helbredes eller behandles, giver en ekstra grund til at få besøgt sin tandlæge regelmæssigt.

Tandlægerne i Gug ApS
Sønder Tranders Vej 16
9210 Aalborg SØ
Telefon: 98 14 17 55